BloggfŠrslur mßna­arins, nˇvember 2011

SamfÚlagslegar ßskoranir

á

┴ sÝ­ustu mßnu­um hefur bori­ ß umrŠ­u og a­ger­um, Ý Evrˇpu og ß Nor­url÷ndunum,ávar­andi miklar ßskoranir gagnvart samfÚl÷gum heimsins. Me­al ■eirra eru:

  • Heilbrig­ismßl, ÷ldrun, lř­frŠ­ilegar breytingar og velfer­
  • FŠ­u÷ryggi, sjßlfbŠr landb˙na­ur og lÝfrŠnu efnahagskerfi
  • Trygg, hrein og skilvirk orka
  • Snjallir, grŠnir og sam■Šttir flutningar
  • Loftslagsbreytingar og skilvirk nřting gŠ­a, ■ar me­ talin hrßefni
  • Íryggi og nřsk÷pun Ý samheldnu samfÚlagi

١ a­ hÚr sÚ um a­ rŠ­a umfangsmikil vandamßl er hŠgt a­ breg­ast vi­ ■eim og jafnvel skapa ■ar me­ ßkve­in tŠkifŠri, jßkvŠ­ fyrir m÷rg l÷nd. En ekkert land, jafnvel me­al ■eirra stŠrstu, er ■ess umkomi­ a­ mŠta ■essum ßskorunum eitt og sÚr. ŮvÝ ■urfa l÷nd a­ sameinast gegn ■essum breytingum, ß­ur en ■Šr ver­a ÷llum ofvi­a. Einkennandi fyrir stˇrar ßskoranir er a­ ■Šr ste­ja a­ mj÷g m÷rgum l÷ndum, ■Šr eru umfangsmiklar og lausnir ■eirra kalla ß samstarf landa og svŠ­a um rannsˇknir og nřsk÷pun.

Ůa­ hafa duni­ ß mj÷g erfi­ar efnahagslegar ■rengingar ß sÝ­ustu ßrum, sem ekki sÚr fyrir endann ß. Efnahagsşmßlin hafa mikil ßhrif ß allar ■Šr ßskoranir sem nefndar hafa veri­. En ljˇst er a­ kostna­ur vi­ a­ mŠta ■essum ßskorunum mun vera umtalsver­aur. ┴skoranir ■essar kalla einnig ß umfangsmiki­ samstarf ß svi­i rannsˇkna og nřsk÷punar. Svo umfangsmiki­ a­ samfÚl÷g heimsins ver­a a­ sameinast um a­ finna ß ■eim lausnir. En ■a­ eru einmitt lausnirnar sem hafa Ý f÷r me­ sÚr ßkve­in tŠkifŠri. ┴ ■essu er teki­ Ý stˇrum ߊtlunum um rannsˇknir og nřsk÷pun, sem hˇpar landa hafa, e­a eru a­ koma sÚr saman um, a­ framkvŠma. Evrˇpusambandi­ hefur hinar stˇru samfÚlagslegu ßskoranir Ý brennidepli vi­ h÷nnun ß nřrri rammaߊtlun um rannsˇknir og nřsk÷pun sem tekur gildi eftir ■rj˙ ßr. Fram til ■essa er teki­ ß ßskorunum me­ margvÝslegum hŠtti.

Nor­url÷ndin eru a­ vinna a­ svipu­um mßlum svo sem me­ stˇrri rannsˇknarߊtlun um loftslagsbreytingar. Einnig hafa heilbrig­ismßlin veri­ ■ar ofarlega ß baugi ßsamt vi­fangsefnum svo sem var­a nřsk÷pun og velfer­. áNorrŠnn samstarfshˇpur ß vegum NordForsk, Rannsˇknarrß­s Nor­urlanda, hefur skilgreint e­li hinna stˇru ßrskoranna ■annig: 1) Vi­br÷g­ vi­ hinum stˇru ßskonunum me­ rannsˇknum og nřsk÷pun er lei­ til a­ framlei­a ■ekkingu me­ m÷guleika ß a­ sn˙a vi­ stˇrum og a­ste­jandi vandamßlum vi­ og gera ■au a­ m÷guleikum. 2) Ekkert land getur tekist ß vi­ ßskoranirnar eitt og sÚr. 3) Ůa­ er brei­ samsta­a Ý Evrˇpu til a­ breg­ast vi­ ßskornunum me­ rannsˇknum og nřsk÷pun og 4) ■esshßttar frumkvŠ­i gerir Evrˇpu a­ ßhugaver­um samstarfsa­ila ß al■jˇ­avÝsu ß svi­i rannsˇkna og nřsk÷punar til a­ koma ß vi­varandi ■rˇun og ferli ß hnattvÝsu.

OECD l÷ndin hafa lßti­ mßli­ til sÝn taka. Me­al verkefna OECD ß svi­inu er s.k. äNř nßlgun og stjˇrnkerfi fj÷l■jˇ­a samvinnu ß svi­i vÝsinda, tŠkni og nřsk÷punar til a­ takast ß vi­ hinar stˇru ßskoranir".á R÷kstu­ningur OECD er sßá a­ mannkyni­ stendur frammi fyrir fj÷lda alvarlegra hnattrŠnna ßskorana, svo sem ß svi­iá loftslagsbreytinga, ÷ryggis matvŠla og orku og ß svi­i heilbrig­ismßla. A­eins er hŠgt a­ taka ß ■essum vi­fangsefnum Ý hnattrŠnu samstarfi ■ar sem bŠ­i uppbygging, e­li og ßhrif ■essara ßskorana eru hnattrŠnar. VÝsindi, tŠkni og nřsk÷pun hafa stˇru hlutverki a­ gegna Ý vi­br÷g­um vi­ hinar stˇru ßskoranir. SamrŠming og regluverk al■jˇ­astarfs ß svi­i vÝsinda, tŠkni og nřsk÷punar er mj÷g mismunandi og ■arf a­ samrŠma, en ■a­ er hlutverk verkefnis OECD sem nefnt var. Markmi­ ■essa samstarfs OECD rÝkjanna er a­ koma ß lei­beiningum og dreifa ■ekkingu og upplřsingum um hvernig best er a­ taka ß mßlum.

Spurning er hvort allar ßskoranir sÚu stˇrar ßskoranir. Hugtaki­ ß uppruna sinn Ýá hinni s.k. Lundar yfirlřsingur frß ■vÝ Ý j˙lÝ 2009 ■egar SvÝar voru Ý forsŠti Evrˇpusambandsins. Ůar kom fram a­ ßskoranirnar eru samfÚlagslegar Ý e­li sÝnu ■ˇ ■Šr geti ßtt uppruna sinn Ý nßtt˙rinni, vi­skiptalÝfinu e­a hinu fÚlagslega kerfi. Spurning er lÝka gagnvart hverjum eru ■essar ßskoranir. Eru ■Šr gagnvart heiminum ÷llum e­a e.t.v. vissum heimsßlfum e­a jafnvel smŠrri heildum.

═ Lundaryfirlřsingunni, frß sÚrfrŠ­ingahˇpi Evrˇpska rannsˇknasvŠ­isins, undir stjˇrn Prˇfessors Luke Georghiou, kemur fram a­ rannsˇknir og ■rˇun Ý Evrˇpu ver­i a­ hafa hinar stˇru ßskoranir Ý brennidepli og a­ grÝpa ver­i til nřrra a­fer­a til a­ sporna vi­ ■eim. Ůetta kallar ß nřjan sßttmßla me­al landa Ý Evrˇpu og stofnana ■eirra sem byggir ß samstarfi og trausti. Ůa­ ■arf a­ bera kennsl ß og berg­ast vi­ hinum stˇru ßskorunum me­ ■vÝ a­ virkja bŠ­i opinbera geirann og einkageirann Ý samstarfi. SÝ­an er hvatt til ■ßttt÷ku Ý samstarfi vi­ a­ sporna vi­ hinum stˇru ßskorunum.

Ljˇst er a­ rannsˇknir og ■rˇun Ý heiminum eru a­ taka meira og meira mi­ af hinum stˇru ßskorunum. Stˇr hagkerfi eins og Evrˇpusambandi­ eru a­ ■rˇa ߊtlanir til a­ takast ß vi­ hinar stˇru ßskoranir. Hin s.k. Sameiginlega ßtaksߊtlunin (Joint Programming) og TŠknilega samstarfsstefnan (Technology Platform) eru gˇ­ dŠmi um ■a­ en ■ar eiga ═slendingar a­gang. ═slendingar geta teki­ ■ßtt Ý hinu hnattrŠna samstarfi t.d. Ý gegnum rÝkjahˇpa sem ■eir tilheyra. Ůetta getur veri­ ß vettvangi Nor­urlanda, EES landa, OECD e­a anna­ sem vi­ ß. Ůß ■urfa Ýslendingar a­ skilgreia hlutverk sitt og a­komu. Bent er ß a­ mikilvŠgt sÚ a­ takast ß vi­ verkefni eins og FramtÝ­arsřn e­a svi­smyndir til a­ undirb˙a slÝkt starf. ═sland hefur raunar teki­ ■ßtt Ý NorrŠnu samstarfi um a­ spyrna vi­ hinum stˇru ßskorunum. Ůetta me­ ■ßttt÷ku Ý Topprannsˇkna frumkvŠ­i NorrŠnu rß­herranefndarinnará (Toppforsknings initiative). Ůetta er NorrŠnt samstarf sem nŠr yfir allt hi­ NorrŠna samstarfsnet.

═slendingar hafa ekki teki­ skipulega ß mßlum sem var­a hinar stˇru ßskoranir ß sama hßtt og margar a­rar ■jˇ­ir eru a­ gera. Nokkur l÷nd hafa ■egar sett ß stofn a­ger­ir gegn ■essum ßskorunum inn Ý tengslum vi­ rannsˇkna- og nřsk÷punarstefnu sÝna og hafa skipulagt a­ger­ir til a­ sporna vi­ ■eim. Sem fyrr segir eru ■essar ßskoranir um lei­ ßvÝsun ß vissa m÷guleika Ý atvinnulÝfi ■jˇ­a. Sem dŠmi mß nefna a­ loftslagsbreytingar eru a­ valda minnkun ß Ýsmagni Ý nor­urh÷fum og ■vÝ opnun siglingarlei­a. Jafnframt hefur lÝfrÝki Ý sjˇnum teki­ breytingum vi­ hlřnun loftslags. Ůeir ■Šttir sem falla innan skilgreiningar ß hinum stˇru ßskornunum eru raunar me­al vi­fangsefna margra landa ß řmsum svi­um. VÝ­a er unni­ a­ grŠnum hagvexti og grŠnni nřsk÷pun, heilbrig­ismßlum, fÚlagsmßlum og fj÷lda annarra vi­fangsefna ■ˇ ekki sÚ endilega teki­ ß hinum stˇru ßskorunum Ý heild.

═slendingar geta skilgreint verkefni um framsřni og svi­smyndir til a­ auka skilning sinn ß ■eim aflei­ingum sem hinar stˇru ßskoranir geta haft. Ůß getur hi­ opinbera teki­ ■essa ■Štti til greina vi­ stefnumˇtun ß svi­um rannsˇkna og nřs÷punar, fÚlagsmßla, efnahagsmßla, heilbrig­ismßla, umhverfismßla og almennt ß ■eim vettvangi sem passar hverju vi­fangsefni hva­ best. Mj÷g gˇ­ lei­ er ■ˇ a­ taka ■ßtt Ý rannsˇkna- og nřsk÷punarstarfi ■jˇ­a ß Nor­url÷ndum og Ý Evrˇpu.

á

Vi­auki til upplřsingar:

á

Heilbrig­ismßl, ÷ldrun, lř­frŠ­ilegar breytingar og velfer­

Hin mikla ßskorun Ý ■essum flokki er a­ bŠtaá heilbrig­i ß lÝftÝma fˇlks og velmegun almennt.á
Lř­frŠ­ileg vandamßl eru svo sem ÷ldrun, b˙ferlaflutningar, fßtŠkt, ˙flokun og řmiss heilbrig­isvandamßl. Einnig er a­ skilja afgerandi vi­fangsefni heilbrig­ismßla, bŠta heilsu og koma Ý veg fyrir sj˙kdˇma.á Ínnur markmi­ eru a­ bŠta forvarnir, eftirlit og skilning ß sj˙kdˇmum en einnig sj˙kdˇmsgreiningu og me­fer­ sj˙kra og a­ upplřsingar um heilbrig­ismßl komi a­ sem bestu gagni. Ůß mß nefna tŠki, tˇl og a­fer­ir vi­ me­h÷ndlun, a­ gera ÷ldru­um kleift a­ sjß um sig sjßlfa sem lengst og fleira.

FŠ­u÷ryggi, sjßlfbŠr landb˙na­ur og lÝfrŠnu efnahagskerfi

┴skorunin hÚr er a­ koma ß sjßlfbŠru frambo­i ß ÷ruggum og hßgŠ­a matvŠlum og ÷­rum lÝfrŠnum afur­um gegnum skilvirka framlei­slu. Ůß skal stefnt a­ ■vÝ a­ breyta afur­um a­ lßg-kolefna afur­um sem unnin eru ß lÝfrŠnan hßtt.

Markmi­ eru me­al annarra a­ bŠta framlei­slua­fer­ir og a­ fßst vi­ loftslagsbreytingar ■ar sem gŠtt er hugtaka svo sem sjßlfbŠrni og ■ol. MatvŠli skulu vera ÷rugg og heilsusamleg fŠ­a fyrir alla. Fiskvei­ar skulu vera umhverfisvŠnar og sjßlfbŠrar og fiskeldi ver­i samkeppnishŠft. ┴herslur skal leggja ß nřsk÷pun Ý tengslum vi­ afur­ir ˙r hafinu.

Trygg, hrein og skilvirk orka

┴skorunin hÚr er a­ tryggja umbreytingu a­ ßrei­anlegum, sjßlfŠrum og samkeppnishŠfum orkukerfum. Leitast skal vi­ a­ draga ˙r orkuskorti auka orku■÷rf og huga a­ loftslagsbreytingum.

GrŠnt hagkerfi me­ endurnřjanlegum orkugj÷fum bŠ­i af hagrŠnum og umhverfisßstŠ­um og skilvÝs notkun ß orku.

Markmi­ur a­ auka stˇrlega tŠkni og ■jˇnustu fyrir snjalla og skilvirka orkunotkun. Hvetja til a­ stunda snjallan rekstur borga og samfÚlaga. Taka nřja orkugjafa Ý notkun, svo sem vind og sˇlarorku og vinna a­ samkeppnishŠfum og umhverfisvŠnni tŠkni til a­ draga ˙r kolefnisnotkun. LÝfrŠn orka er ßhugaver­ur valkostur ef h˙n er samkeppnishŠf og sjßfŠr.

Snjallir, grŠnir og sam■Šttir flutningar

┴skorunin er a­ koma ß flutningakerfi sem er skilvirkt og umhverfisvŠnt en um lei­ ÷ruggt og til hagsbˇta fyrir einstaklinga, hagkerfi­ og samfÚlagi­.

Me­al markmi­a er a­ gera flugvÚlar, bÝla og skip kleyft a­ ganga ß hreinum orkugj÷fum og bŠta ■ar me­ umhverfisßhrif n˙verandi flutninga. Ůrˇa snjallar lausnir Ý tŠkjum, b˙na­i og innvi­um og bŠta flutninga Ý dreifbřli. Draga verulega ˙r umfer­arhn˙tum og bŠta hreyfanleika fˇlks og afur­a. Koma ■arf ß nřrri stjˇrnun fyrir flutninga og draga ˙r slysum Ý umfer­inni. Huga ■arf a­ nŠstu kynslˇ­ af flutningatŠkjum og marka­ur fyrir ■au skal komi­ ß.

Loftslagsbreytingar og skilvirk nřting gŠ­a, ■ar me­ talin hrßefni

HÚr mß sjß ßskoranir sem a­ uppnß skilvirkni og hagkerfi ˇhß­ loftslagsbreytingumá sem mŠtir ■÷rf ß vaxandi fj÷lda Ýb˙a Ý heiminum. A­ger­ir Šttu a­ auka samkeppnishŠfni og bŠta velmegun Ýb˙anna ß me­an umhverfisßhrifum er haldi­ Ý lßgmarki.

Me­ ■essu mß uppnß markmi­um svo sem a­ bŠta skilning ß loftslagsbreytingum og koma ß gˇ­um spß a­fer­um fyrir breytingar ß loftslagi. Ůß ■arf a­ sty­ja vi­ stefnu um flutninga fˇlks ß milli svŠ­a.á BŠta skilning ß vistkerfinu og samskiptum ■ess vi­ fÚlagleg kerfi og hlutverk efnahagslÝfs Ý velfer­armßlum. Ůß ■arf a­ bŠta skilning ß a­f÷ngum a­ hrßefni og tala fyrir sjßlfbŠru frambo­i og notkun ß hrßefnum og finna valkosti vi­ notkun ■eirra. Ůß ■arf a­ styrkja grŠna nřsk÷pun og tŠkni, ferla og ■jˇnustu til a­ auka marka­s■ßtt ■eirra. Vinna ■ar fyrir um stefnu Ý nřsk÷punarmßlum og huga a­ breytingum ß samfÚlaginu Ý tengslum vi­ ■a­. Leggja ßherslu ß a­ koma ß grŠnum hagkerfum .

Íryggi og nřsk÷pun Ý samheldnu samfÚlagi

Me­al ßskorana er a­ koma Ý veg fyrir ˙tilokun og koma ß nřskapandi og ÷ruggum samfÚl÷gum Ý tengslum vi­ ˇfyrirsÚ­ar en neikvŠ­ar breytingar af řmsu tagi.

HÚr er ßtt vi­ a­ hvetja til snjallra lausn um sjßlfŠran v÷xt samfÚlaga. MikilvŠgt er a­ Ý samfÚl÷gum sÚu ekki hˇpar sem hvergi eiga heima og eru utanvi­ samfÚlag fˇlks. BŠta ■arf samstarf um rannsˇknir og nřsk÷pun me­al ■jˇ­a. Ůß ■arf a­ styrkja vi­ nř form af nřsk÷pun ■ar me­ talin fÚlagsleg nřsk÷pun og sk÷punarvilja. SamfÚlagi­ ■arf a­ virkja Ý tengslum vi­ rannsˇknir og nřsk÷pun og koma ■arf ß virkum samskiputm milli ■jˇ­a, jafnvel fjarlŠgra.á Takast ß vi­ glŠpi og hry­juverk og gera landamŠri ÷rugg. Ůß ■arf a­ breg­ast vi­ margvÝslegum kreppum og ˇgnunum

Ínnur flokkun er:

(Northern Climate and Environment)
(Sustainable Energy)
(Dialogue of Cultures)
(A Healthy Everyday Life for All)
(Knowledge and Know-how in the Media Society)
(Ageing Population and Individuals).

UmrŠ­a var um hinar miklu samfÚlagslegu ßskoranir ß Nřsk÷punar■ingi 1 nˇvember 2011.

Umfj÷llin RannÝsá
Umfj÷llun Nřsk÷punarmi­st÷­var
Umfj÷llunámbl.isá
Umfj÷llun visir.is
Umfj÷llun ruv.is
Umfj÷llun i­na­arrß­uneytis
Umfj÷llun i­na­arrß­uneytis um samfÚlagsßskoranir

á

á


Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband